Første Steg nr. 3-2014

KRONIKK Barnet i systemets tjeneste

Måleiveren forplanter sig fra skolenned i vuggestuen og videre til forældrene. Nogle steder bliver de ligefrembedt om at vurdere deres børn efter kontrolskemaer. Resultatet er en begyndende udhuling af forældrerollen og børn, der styres af en ydre kontrol i stedet for at udvikle en indremålestok.

ved at blive totaltmål- og resultatstyret, og hvor kontrol og målaflæselighed er af kæmpebetydning. Men kravet om målstyring og dokumentation siver ned i børnehaven og vuggestuen. I skolen er det resultaterne i prøver og evalueringer, PISAog andre tests – i daginstitutionen må det foregå på en anden måde. Men måles skal der, ellers mister selve styr- ingen sit grundlag, den famler i blinde. Derfor er selve trenden med måling ogobservationaf selvhelt småbørndybt indlejret i en tænkning, der er knyttet til New Public Management. Det er der meget andet, der er i Danmark i disse år – derfor ser vi samme træk fra den håndholdte computer i hjemmehjælpen til aktiveringen af de arbejdsløse og til arbejdstidsreglerne for lærerne. Og helt aktuelt videre tilUndervisningsministe- riets seneste reformpakkeomfolkeskole- reformen, der i disse dage er til høring. Denskal sikrekontrollen fra top til bund. Det hele skal styres ud fra klare nytte- hensyn og være gennemkontrolleret fra først til sidst. Det er konkurrencestaten ført ud i praksis – og ned i børnehøjde. Vi er nået til stadiet for den kontinuerlige måling. Målingen og den tætte observation bunder i kontrolhensyn, der igen er Denne kronikken handler om danske forhold, men siden den like gjerne kunne handlet om norske, kan du lese den her, med forfatterens tillatelse. Den har tidligere stått på trykk hos Dagbladet Information i Danmark.

forældrene omat foretage en vurdering af deres eget barn ud fra et skema, de får udleveret. Er der noget galt i det, vil en og anden måske tænke. Er det ikke fint, at pæda- goger og forældre danner sig et præcist indtryk af barnet, så de bliver klar over, hvor der måske er problemer, og hvor de skal sætte ind? Et hurtigt svar på det spørgsmål kan godt være bekræftende. Både forældre og pædagoger har altid søgt at danne sig et pålideligt indtryk af børn og deres færdigheder. Men denne brede iagttagelse er i dag på vej til at blive erstattet af eksakt måling/vurdering baseret på enten tests eller en uhyre detaljeret iagttagelse med tilhørende registreringsskema. Og vel atmærke en observation og testning af alle børn. Det er her, vandene skilles. Det er også her, jeg – sammenmedmange andre –mener, der er grund til kritisk at overveje, hvad det er, vi er i gangmed. Ogmåske nå frem til, hvad vi skulle gøre i stedet for. KONTROL FRATOPTIL BUND Hvorfor er det kommet så vidt, at vi i dagmåler og ’vejer’ børn somaldrig før? Svaret er, at vi i dag har en skole, der er

PER SCHULTZ JØRGENSEN (per@myrhus.dk) er professor emeritus ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han var medlem av og etterhvert leder for Børnerådet i Danmark (1993–2001), og i 2011 ble han av regjeringen utnevnt til medlem av Værdikommisionen (foto: Arne Solli).

Vi måler og tester børn som aldrig før, og vi gør det i dag helt ned i vuggestue- alderen. Fra 9-måneders alderen bli- ver børn vurderet af pædagoger på en række kompetencer som f.eks. sprog, opmærksomhed, motorik og sociale færdigheder. Denne færdighedsmåling fortsætter ind i børnehaven og skolen og videre i ungdomsuddannelserne. Og den intensiveres. Børn tæppebombes med tætte evalueringer: Pædagoger oplyser, at de i årene inden skolestart når op på at svare på 6-700 spørgsmål omdet enkelte barns forskellige færdigheder. Og somomdet ikke var nok, så inddra- ges også forældrene til de helt små børn i testning og måling. Der er kommuner, hvor forældre i mødet med vuggestuen bliver præsenteret for dens vurdering af barnet som oplæg til samtalen. Der er også institutioner, der ligefrembeder

54 | første steg nr 3 | 2014

Made with